Selvfølgelig levede der der også herreløse katte på den vej hvor vi boede og selvfølgelig var jeg dengang også den eneste der gav mad og vand, til stor irritation for de fleste i vores opgang....mange af de ellers så søde underboere så med afsky på at jeg også kunne finde på at sidde på hug og ae disse skabninger..hvilket jo bare var en naturlig ting for mig, eftersom jeg led under savnet af min dejlige norske skovkat Garfild som jeg jo desværre havde måtte sige farvel til da jeg forlod Danmark, for good..
En isende kold vintermorgen lød der katte-jammer udenfor vores soveværelsesvindue, besynderligt eftersom vi jo boede på 3 sal...jeg hev tøjet på og fløj ud på altanen, der ved siden af nabobygningen var der et mega højt træ og helt oppe i toppen, noget der svarede til 5 sal, sad der en lille bitte sort kat og jammerede ynkeligt, jeg kendte den godt for jeg havde givet den og dens bror mad, siden deres mor blev kørt ned på vejen hvor vi boede....åh hvor var det synd, der stod jeg så og lavede pssst lyde og kalde og kaldte i håb om at den lille kat ville fatte mod nok til at kravle ned igen, men ligemeget hjalp det, det blæste koldt og jeg kan kun forestille mig hvor frygtelig det må have været at sidden helt deroppe og gynge frem og tilbage og være så lille.....
Da min mand kom hjem fra arbejde og spiste en sandwich ( jeg havde helt klart ikke haft tid til at lave mad) spurgte jeg ham, om han måske havde nogle ideer til hvordan vi kunne hjælpe katten trygt ned igen, så der stod vi så, begge to med tygge jakker på og kaldt og kaldte, det hjalp bare ikke spor, katten græd bare endnu højere og underboerene der var kommet ud på deres altaner, var efterhånden ved at være trætte af kattens jammer og vores kalden , der var mange forslag til hvad man kunne gøre for at få katten ned fra trætoppen igen,. nogle gode, men, også nogle ,jeg slet ikke vil nævne her ....inden vi så os om stod vi der alene igen..
Næste morgen sad katten der endnu,lidt svækket af kulde og gråd men ellers så den ud til at være ok... efter min søvnløse nat var jeg bare glad for at katten var i live....min tanke var at få fat på brandvæsnet men eftersom jeg mente at kende indstillingen til katte var det ikke det første jeg turde foreslå.....ja, godt at man kan tage fejl......
Min søde underbo Katerina ringede til mig og bød mig på kaffe, jeg gik derned og samtalen handlede selvfølgelig først og fremmest om katten, og om al den "larm" den havde lavet natten lang.....uanset motivationen så var vi enige om at noget måtte gøres....... efter lange overvejelser fandt Katerina telefon bogen frem, og sagde: de tror at jeg er skør hvis jeg beder dem om at komme pga en kat..men ok for din skyld min kære nabo....
Brandvæsnet ankom med udrykning 2 store brandsprøjter med 4 brændmænd i hvert køretøj jeg har aldrig set mage..og det vrimlede med mennesker der skulle se hvor det brændte...gaden blev afspærret og stigerne blev båret ned ved siden af træet af de smalle gader imellem vores huse, dette var som en øvelse for brandmændene og derfor havde de slet ikke overvejet at sige nej til denne opgave, gudskelov.....en stige blev skubbet så højt op det kunne lade sig gøre og lænet mod det tykkeste sted på træet, en brandmand kravlede op op og op (puha det var ikke noget for en person med højdeskræk), han var langt oppe med ikke langt nok til at nå katten der klamrede sig forskrækket til trætoppen, der var flere der forsøgte men uden held, så blev brandslangeren rullet ud til min store forbavselse, vi skylle katten ned, den lander jo altid på benene, var der en brandmand der der svarrede mig da jeg havde indevendinger imod denne metode.......
Katten blev meget våd og havde skum her og der, men den rykkede sig ikke en millimeter, skuffede pakkede brandmændene sammen og kørte uden udrykning ned af vores vej hvor der iøvrigt holdt en enorm stor kø af biler der bare ventede på at brandbilerne skulle køre....en af de personer var selvfølgelig min egen mand han havde siddet og ventet i kø i en hel time, 2 min fra sin vante parkeringsplads..og da han spurgte hvem fået den tåbelige ide at ringe til brandvæsnet...må jeg indrømme at jeg svarrede at jeg ikke havde nogle anelse........
Aftenen nærmede sig og det var koldt den lille kat var nu både træt sulten og til og med våd, den græd men ikke med samme styrke, jeg gik ud på altanen og åbnede en dåse tun i håb om at det kunne lokke den længerer ned....naboens tag var lige overfor vores altan så jeg tænkte at hvis katten kunne komme ned på taget så kunne den hentes derfra....da det var ved at være midnat gik jeg atter ud på altanen og til min store glæde så jeg katten sidde på naboens tag...jeg havde nu kun en opgave nu nemlig at få den ned derfra, men min nabo var ikke hjemme..så jeg.måtte lave en form for bro fra taget til altanen og jeg vidste præcis hvad der skulle til....min boghylde på kontoret, en to tre smut så stod jeg med hylden på altanen, den passede i længden og da jeg havde placeret dåsen med tunfisk på min side af broen så kravlede katten frygtløs op på broen og gik mig i møde imens den græd endnu højere end før, som om den ville fortælle mig at det her havde altså været frygteligt...
En meget træt kat lå i en lille kurv og spandt vel-tilpas og selvfølgelig havde jeg været ned og hente kattens broder for den havde jo også været ulykkelig i al den tid hvor dens søster havde siddet oppe i træet...alt dette foregik imens min mand lå sov, han var lykkelig uvidende om disse to loppe cirkus-er der boede hos os en nat......jeg gik ud i køkkenet og lavede mig en kop te at varme mig på, og da jeg kom ind i stuen var kattene væk.....jeg ledte hele huset igennem på nær vores soveværelse, ..........da jeg åbnede døren så jeg min mand ligge på ryggen med en pude på hver side af halsen og da jeg kiggede nærmere i mørket så jeg at det var kattene der havde puttet sig helt oppe ved min mands hals, jeg fløj ind og hentede mit camera dette var et historik øjeblik.... min mand ville helt sikkert hjælpe katte i nød men ligefrem at sove med dem som en anden ræve- stola omkring halsen .....
Kattene forsatte deres liv som før.....næsten da.....de lærte sig begge to at klatre op i træet, dog kun til 3 sal...senere kom de på besøg af en lidt sikre vej, nemlig trappen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar