Et barn med god appetit

Historierne fra mine børn var små er utallige men en af de rigtig søde er denne her :

Det var en pragtfuld sommeraften, en af de aftner hvor man slet ikke kan forestille sig at det nogle sinde kan blive vinter igen....jeg holder min lille pige på fem år i hånden og skubber med besvær, med den anden hånd barnevognen hvor  min lille dreng på knap 2 måneder ligger, vi går på en strandpromenade tæt  ved vandet sammen med min veninde der er kommet for at holde ferie  hos os i Grækenland....

Der er et vrimmel af mennesker, og lugten af friturestegt mad fra tavernaerne blander sig med lugten af ny-vasket hår og after-sun cremer...atmosfæren er god med alle disse  forventningsfulde, glade ferie gæster der er i deres pæneste sommerdress og rødbrændt kulør er på udkig efter det perfekte spise-sted med ægte græsk mad og flinke tjenere.

Vi følger med strømmen så hurtigt det nu kan lade sig gøre med barnevogn og et barn på fem på gåben, klokken er langt over dansk spisetid og min lille pige er ved at være utålmodig, endelig finder min veninde det perfekte sted lige ned til vandet, så lille- pigen kan lege i sandet når hun bliver træt af at sidde ved bordet....Baby drengen er faldet i søvn og ligger bag sit myggenet trygt og godt, men lidt for varmt....endelig sidder vi ved bordet, barnevognen er parkeret så jeg kan se lille-pigen der allerede er igang med at grave i sandet med medbragt grøn skovl.....tjeneren nærmer sig,  med et flinkt smil på læben og venlige øjne. Efter vi har været igennem det sædvanlige krydsforhør om hvor vi er fra og hvor længe vi skal blive osv. osv. er vi klar til at bestille.....Jeg bestiller først lille-pigens mad...en bifteki (hakkebøf) uden for mange krydderier  godt gennemstegt, jeg spørger tjeneren hvad der er af tilbehør til denne bøf, han på mig med et underligt udtryk i øjnene og siger lidt spidst,... ris........ok det tar" vi til mit barn ,siger jeg med en græsk vending......vi fortsætter vores bestilling og er næsten færdige da baby-drengen vågner, jeg tager ham op dækker mig lidt til med en stofble, og giver bryst, det var bare det der skulle til....tjeneren har fået skrevet sin bestilling og som jeg lægger baby-drengen tilbage i barnevognen, spørger han mig hvor gammel min søn egentlig er, jeg svarer ham 2 mdr. aha, og han spiser godt, siger tjeneren, ja gudskelov svarer jeg, der er jo altid et stort emne i Grækenland, hvor meget og hvor lidt børn spiser, en stor potion af kærligheden til ens nærmeste sidder jo nærmest i maden hernede, altså et normalt spørgsmål selv for en ammende ..........

Tjeneren gik fra vores bord,  han ryster på hovedet og kløede sig i håret  alt imens han gik hen imod en mand der sad ved skranken og modtog bestillinger ,   vi bemærkede  at han førte en samtale med sig......lige pludselig vendte han rundt på hælen og kom i fuld gallob løbene han til vores bord, han udbrød.......altså det kan godt være at i er mere udviklede oppe i norden og det kan godt være at jeg ikke ved alt om børn, men aldrig i livet om jeg vil være med til at serverer bøf med ris og juice til for et barn på 2 mrd. du må da være vanvittig..ammer du bare som kost tilskud eller hvad..aldrig har jeg været med til noget lignende.....tjeneren var rød i hovedet af ophidselse da han pludselig bemærkede lille-pigen der lige havde sat sig ved siden af mig og sagde: mor jeg er sulten.....tjeneren bøjede sig forover af grin, da han endelig forstod hvem bøffen var til, alt imens han grinede så tårene løb,undskyldte han aaaa signomi, signomi,) signomi (undskyld, undskyld, undskyl). Vi fik simpelthen den fineste betjening den aften,  gratis drikkevarer og is til lillepigen, selv den dag i dag kan jeg ikke glemme tjenerens udtryk i ansigtet da jeg bestilte bøf til min "BABY" .......

,

.